gif gif gif
gif
   
  Search

Internationalt gennembrud for INUPLAN

Dato: 15-12-2011

 print


Den grønlandske rådgivende ingeniørvirksomheds offensive satsning på miljøområdet giver nu for alvor resultater. I samarbejde med et canadisk selskab har INUPLAN A/S vundet en kontrakt om miljøvurdering for Maersk Oil.

INUPLAN er blevet en attraktiv samarbejdspartner for de udenlandske selskaber, der opererer indenfor olie- og mineralefterforskning. For et år siden investerede INUPLAN et millionbeløb i at oprette en ny miljøafdeling, der blev bemandet med fire miljørådgivere - uden at der på forhånd var en eneste fakturerbar opgave på kort sigt.

"Det gjorde vi for at etablere og udvikle de kompetencer, som vi forudså ville blive efterspurgt af de internationale koncerner, men i høj grad også af de offentlige forvaltninger og myndigheder", fortæller direktør Kristian Lennert fra INUPLAN". Vi afsatte simpelthen beløb fra vores overskud i de tidligere år for at være parate, når efterspørgslen kom. Hvis man som lokal virksomhed vil i betragtning til de krævende opgaver i de kommende væksterhverv, kan det ikke nytte noget at vente med at opkvalificere sig, til konkrete opgaver dukker op. Så er det for sent. En så professionel organisation som Maersk Oil skal have fuld tillid til, at den fornødne ekspertise er til stede fra dag ét, og det tager som bekendt tid at opbygge. Den tid og de fornødne ressourcer har vi brugt med et godt resultat. Til gengæld lægger netop Maersk Oil vægt på at samarbejde med et lokalt forankret selskab, hvis man kan dokumentere såvel stabilitet, erfaring og kompetencer som organisatorisk og økonomisk styrke.

En kontrakt med store perspektiver

Som en globalt set lille virksomhed kan vi ikke indgå direkte aftaler med Maersk Oil endnu, men sammen med Golder Associates fra Canada har vi vundet en kontrakt, hvor vi i de kommende måneder skal foretage grundige miljøvurderinger af Maersk’s planlagte 3D- seismiske undersøgelser. De seismiske undersøgelser er et led i selskabets kommende efterforskningsaktiviteter i et stort område beliggende vest for Tasiusaq og Nuussuaq i Upernavik distrikt. Vi skal blandt andet beskrive fangst- og fiskeriforholdene og dyrelivet i området. Denne miljøvurdering, som efterfølgende skal i høring, har som formål at afdække eventuelle skadelige virkninger af den kommende efterforskning samt komme med forslag til afhjælpning af sådanne.

Vi betragter denne kontrakt som et stort skulderklap og en anerkendelse af vores virksomheds mangeårige virke i Grønland. Ja, det kan vel betragtes som en anerkendelse for hele rådgiverbranchen i landet. Hvis INUPLAN løser denne opgave godt, kan vi se frem til flere lignende opgaver. Det vil give et stort løft på flere måder. Det vil være med til at højne niveauet og opbygge kompetence på miljøområdet i Grønland. Det vil sikre en lokal forankring af værdifuld viden. Og endelig er det mit håb, at samarbejdet med Maersk Oil vil give flere unge mennesker lyst til at uddanne sig i branchen", siger Kristian Lennert.

URP_2900

Videreuddannelse og ny inspiration er højt prioriteret hos INUPLAN. Her ses medarbejderne foran Harpa i Reykjavik i forbindelse med en studietur til Island.

Fakta

INUPLAN, der har kontorer i Nuuk og Qa­qortoq, yder teknisk rådgivning i alle byggeriets faser fra planlægning til færdiggørelse og ibrugtagning, herunder på el-området.

Virksomheden ejes i dag 100% af 10 lokale medarbejdere. Virksomheden er økonomisk velfunderet og beskæftiger ca. 30 medarbejdere, heraf 18 ingeniører og 4 ingeniørpraktikanter og studentermedhjælpere. Den gennem­snitlige anciennitet er over 10 år, og 15 år blandt ingeniørerne.

Miljøafdelingen består af fire medarbejdere, der er specialister inden for affaldshåndtering, miljøvurdering, naturbeskyttelse og havmiljø. Udover traditionelle ingeniøropgaver er det miljøafdelingens opgave at udarbejde brede samfunds- og miljøanalyser af, hvilke påvirkninger nye råstofprojekter vil få på det omkringliggende samfund og miljø, de såkaldte SMV- og VVM-analyser samt SIA-analyser.

INUPLAN har med baggrund i snart 50-årige virke i Grønland, oparbejdet et solidt grund­lag for at yde rådgivning indenfor de fleste i Grønland forekommende typer planlæg­nings-, bygnings- og anlægsopgaver.

Nærmere information: Direktør Kristian Lennert, telefon 00299 34 37 00

powered by metaPost

Return

 

INUPLAN vinder årets arbejdsmiljøpris
Created by Ujarak Rosing Petersen in 10-04-2012 14:06:43

Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd udstedte i sin tid konkurrencen ”Årets Arbejdsmiljøpris 2012” for a... Read More..


Ny international kontrakt til INUPLAN
Created by Ujarak Rosing Petersen in 23-02-2012 16:19:33

Den grønlandske rådgivende virksomhed INUPLAN A/S er i samarbejde med Golder Associates tildelt en ... Read More..


Nye medarbejdere og praktikanter hos INUPLAN
Created by Ujarak Rosing Petersen in 10-02-2012 09:01:45

INUPLAN har i januar ansat Paninnguaq, Minik og Ilannguaq. Read More..


INUPLAN certificeret hos mycometer
Created by Ujarak Rosing Petersen in 23-01-2012 12:41:33

Som led i løsning af skimmelrelaterede opgaver har INUPLAN A/S købt testudstyr og fået 4 medarbejde... Read More..


Internationalt gennembrud for INUPLAN
Created by Ujarak Rosing Petersen in 15-12-2011 14:23:52

Den grønlandske rådgivende ingeniørvirksomheds offensive satsning på miljøområdet giver nu for alvo... Read More..


 
 
gif
gif gif gif